Med udgivelsen af "Stjernekrigen" i 1977 ændrede instruktør George Lucas hele den amerikanske filmindustri. Fortællingen om den unge bondeknægt Luke, der skal forsøge at redde hele universet, markerede et omfattende filmteknisk gennembrud men også en genoplivning af det dengang skrantende Hollywood. Perioden med smalle ungdomsfilm var ovre og blockbusterens æra indledt. "Star Wars" udviklede sig til et globalt fænomen, der selv den dag i dag nyder stor popularitet hos både unge og den lidt ældre generation, som voksede op med filmene. De to prequels "Den Usynlige Fjende" og "Klonernes Angreb" har været tilgængelige på DVD et godt stykke tid, men det har de tre klassiske film ikke. Indtil nu. Det der er blevet historiens mest efterspurgte DVD'er lander nemlig i disse dage over hele verden, og vi har naturligvis taget et grundigt kig på, hvad "Star Wars" boksen helt præcist indeholder.
"Stjernekrigen" er et fantastisk eventyr, der fungerer i kraft af den simple men eviggyldige historie, de underholdende karakterer og ikke mindst de imponerende special effects. Filmens omdrejningspunkt er Luke Skywalkers rejse ud i en ukendt verden, der ikke blot fører til et hæsblæsende opgør med det onde Imperie, men som også signalerer hans overgang fra barn til voksen. Handlingen er struktureret som et traditionelt eventyr, og repræsenterer i kombination med fundamentale religiøse ideer og B-films charme Lucas' eget bud på en moderne myte i stil med Homers "Odysseen". Det der imidlertid adskiller "Stjernekrigen" fra alle andre lignende fortællinger, er den helt unikke ramme, som er blevet bygget op omkring indholdet. Alle de eksotiske miljøer er proppet med små detaljer, der vækker universet til live, og i højere grad end andre film ansporer publikums fantasi til at vandre frit. Nogle af de mest interessante rumvæsner og lokationer ser vi kun meget flygtigt, og det bliver dermed op til os selv, at digte historien bag deres tilstedeværelse i filmen. Den mystiske "Kraft" som Obi-Wan Kenobi fortæller Luke om, udgør filmens overnaturlige element og står i kontrast til de teknologisk meget avancerede omgivelser. Kraften er en form for allestedsværende guddommelighed, der tilgodekommer alle, også selvom at man ikke direkte tror på den, hvilket er tilfældet med en karakter som Han Solo. Den er så at sige farveløs, og derfor ikke forbeholdt hverken dem der kæmper for det gode i verden, eller dem der udelukkende er interesserede i at sprede død og ødelæggelse. Ansvaret ligger hos det enkelte individ, der før eller siden må tage stilling til, om denne evne til at kontrollere Kraften, skal tjene enten den lyse eller den mørke side. Det er spiritualitet uden kulturel eller geografisk tilknytning, og den fungerer i "Stjernekrigen" som et element, der vækker mystik og nysgerrighed i en verden, hvor man (meget lig vores egen) er i stand til at definere alt andet entydigt.
Karaktererne i "Stjernekrigen" er arketyper, hvilket afpejles i deres respektive funktioner i historien men også i skuespillet, påklædningen og dialogen. Bondeknægten Luke er helten og vores adgangsbillet til filmens fremmedartede univers, mens den kyniske Han Solo udgør hans modstykke, og står for de mere hårdtslående handlinger. Solos sarkasme fungerer som en herlig selvironisk stemme i fortællingen og forhindrer den i, at blive alt for selvhøjtidelig. Derudover har vi naturligvis prinsessen, den gamle kloge mand og den onde troldmand, som skal væltes af pinden før, at freden kan sikres i galaksen. Nogle har problemer med at acceptere filmens stiliserede skuespil, idet det virker stift og teatralsk i forhold til andre film i genren. Der er nok ingen tvivl om, at Lucas interesserer sig mere for de tekniske aspekter af filmproduktionen, end han gør for skuespillet, men måden som karaktererne opfører sig på, udgør ikke desto mindre et meget bevidst valg fra instruktørens side af. Indenfor de seneste år er det blevet fuldstændigt umuligt at tale om Star Wars-serien, uden at komme ind på de opdateringer, som Lucas lavede først i 1997 og nu igen i 2004. Jeg må indrømme, at jeg efterhånden helt har mistet interessen for denne diskussion, og derfor blot vil slå to ting fast her: for det første, synes jeg det er yderst beklageligt, at Lucas ikke udgiver de oprindelige, uændrede versioner i samme digitalt restaurerede kvalitet, som disse nye specialudgaver. For det andet, kan ingen af de nye tilføjelser imidlertid ødelægge min glæde ved at se Star Wars-filmene, og føler man ikke suset, når man sætter sig og ser "Stjernekrigen" på DVD, tror jeg ikke på, at man har kunnet lide filmen til at starte med. Af nye ændringer kan nævnes en forbedret, digital Jabba model, diverse forbedrede mattepaintings, en marginal forbedring af scenen hvor Han skyder Greedo, forbedrede lyssværd og en ny animation af Lukes speeder, der kører ind i rumhavnen Mos Eisly.
Selvom "Stjernekrigen" ikke virker helt så velfortalt som efterfølgeren "Imperiet Slår Igen", er den en formidabel science-fiction film, der ligger sig meget tæt op af traditionelle eventyr. Karaktererne er skarpt trukket op, som de bør være, og samspillet mellem hovedpersonerne fungerer fremragende, takket være specielt deres evindelige og morsomme mundhuggeri. Her godt 30 år efter premieren på den første film, spiller Star Wars-filmene stadig en meget stor rolle i specielt amerikansk kultur. Dette kom bl.a. til udtryk ved premieren på "Den Usynlige Fjende" i 1999, hvor erhvervsfolk pjækkede fra arbejde i så stort et omfang, at man frygtede et hul i landets økonomi. Lucas' intentioner med "Stjernekrigen" har været at skabe en langtidsholdbar og moderne form for mytologi, der også ville tale til kommende generationer, på linie med andre af de store fortællinger. Noget kunne tyde på, at dette er lykkedes, selvom ungdomspublikummet i dag er meget anderledes end ved premieren på den første film. For mit vedkomne har jeg aldrig haft meget imod de ændringer, som Lucas foretog i "Stjernekrigen" i 1997, men derimod måden han gjorde det på. Når først støvet fra de mange diskussioner om, hvor meget Lucas kan tillade sig at skrue på sine egne film har lagt sig, vil det stadig være Obi-Wan der ofrer sig for den gode sag, Han Solo der vælger venskabet frem for pengene og Luke som redder galaksen fra ondskab. Og det er vel det "Stjernekrigen" reelt handler om.
"Stjernekrigen" er et fantastisk eventyr, der fungerer i kraft af den simple men eviggyldige historie, de underholdende karakterer og ikke mindst de imponerende special effects. Filmens omdrejningspunkt er Luke Skywalkers rejse ud i en ukendt verden, der ikke blot fører til et hæsblæsende opgør med det onde Imperie, men som også signalerer hans overgang fra barn til voksen. Handlingen er struktureret som et traditionelt eventyr, og repræsenterer i kombination med fundamentale religiøse ideer og B-films charme Lucas' eget bud på en moderne myte i stil med Homers "Odysseen". Det der imidlertid adskiller "Stjernekrigen" fra alle andre lignende fortællinger, er den helt unikke ramme, som er blevet bygget op omkring indholdet. Alle de eksotiske miljøer er proppet med små detaljer, der vækker universet til live, og i højere grad end andre film ansporer publikums fantasi til at vandre frit. Nogle af de mest interessante rumvæsner og lokationer ser vi kun meget flygtigt, og det bliver dermed op til os selv, at digte historien bag deres tilstedeværelse i filmen. Den mystiske "Kraft" som Obi-Wan Kenobi fortæller Luke om, udgør filmens overnaturlige element og står i kontrast til de teknologisk meget avancerede omgivelser. Kraften er en form for allestedsværende guddommelighed, der tilgodekommer alle, også selvom at man ikke direkte tror på den, hvilket er tilfældet med en karakter som Han Solo. Den er så at sige farveløs, og derfor ikke forbeholdt hverken dem der kæmper for det gode i verden, eller dem der udelukkende er interesserede i at sprede død og ødelæggelse. Ansvaret ligger hos det enkelte individ, der før eller siden må tage stilling til, om denne evne til at kontrollere Kraften, skal tjene enten den lyse eller den mørke side. Det er spiritualitet uden kulturel eller geografisk tilknytning, og den fungerer i "Stjernekrigen" som et element, der vækker mystik og nysgerrighed i en verden, hvor man (meget lig vores egen) er i stand til at definere alt andet entydigt.
Karaktererne i "Stjernekrigen" er arketyper, hvilket afpejles i deres respektive funktioner i historien men også i skuespillet, påklædningen og dialogen. Bondeknægten Luke er helten og vores adgangsbillet til filmens fremmedartede univers, mens den kyniske Han Solo udgør hans modstykke, og står for de mere hårdtslående handlinger. Solos sarkasme fungerer som en herlig selvironisk stemme i fortællingen og forhindrer den i, at blive alt for selvhøjtidelig. Derudover har vi naturligvis prinsessen, den gamle kloge mand og den onde troldmand, som skal væltes af pinden før, at freden kan sikres i galaksen. Nogle har problemer med at acceptere filmens stiliserede skuespil, idet det virker stift og teatralsk i forhold til andre film i genren. Der er nok ingen tvivl om, at Lucas interesserer sig mere for de tekniske aspekter af filmproduktionen, end han gør for skuespillet, men måden som karaktererne opfører sig på, udgør ikke desto mindre et meget bevidst valg fra instruktørens side af. Indenfor de seneste år er det blevet fuldstændigt umuligt at tale om Star Wars-serien, uden at komme ind på de opdateringer, som Lucas lavede først i 1997 og nu igen i 2004. Jeg må indrømme, at jeg efterhånden helt har mistet interessen for denne diskussion, og derfor blot vil slå to ting fast her: for det første, synes jeg det er yderst beklageligt, at Lucas ikke udgiver de oprindelige, uændrede versioner i samme digitalt restaurerede kvalitet, som disse nye specialudgaver. For det andet, kan ingen af de nye tilføjelser imidlertid ødelægge min glæde ved at se Star Wars-filmene, og føler man ikke suset, når man sætter sig og ser "Stjernekrigen" på DVD, tror jeg ikke på, at man har kunnet lide filmen til at starte med. Af nye ændringer kan nævnes en forbedret, digital Jabba model, diverse forbedrede mattepaintings, en marginal forbedring af scenen hvor Han skyder Greedo, forbedrede lyssværd og en ny animation af Lukes speeder, der kører ind i rumhavnen Mos Eisly.
Selvom "Stjernekrigen" ikke virker helt så velfortalt som efterfølgeren "Imperiet Slår Igen", er den en formidabel science-fiction film, der ligger sig meget tæt op af traditionelle eventyr. Karaktererne er skarpt trukket op, som de bør være, og samspillet mellem hovedpersonerne fungerer fremragende, takket være specielt deres evindelige og morsomme mundhuggeri. Her godt 30 år efter premieren på den første film, spiller Star Wars-filmene stadig en meget stor rolle i specielt amerikansk kultur. Dette kom bl.a. til udtryk ved premieren på "Den Usynlige Fjende" i 1999, hvor erhvervsfolk pjækkede fra arbejde i så stort et omfang, at man frygtede et hul i landets økonomi. Lucas' intentioner med "Stjernekrigen" har været at skabe en langtidsholdbar og moderne form for mytologi, der også ville tale til kommende generationer, på linie med andre af de store fortællinger. Noget kunne tyde på, at dette er lykkedes, selvom ungdomspublikummet i dag er meget anderledes end ved premieren på den første film. For mit vedkomne har jeg aldrig haft meget imod de ændringer, som Lucas foretog i "Stjernekrigen" i 1997, men derimod måden han gjorde det på. Når først støvet fra de mange diskussioner om, hvor meget Lucas kan tillade sig at skrue på sine egne film har lagt sig, vil det stadig være Obi-Wan der ofrer sig for den gode sag, Han Solo der vælger venskabet frem for pengene og Luke som redder galaksen fra ondskab. Og det er vel det "Stjernekrigen" reelt handler om.
1 kommentar:
Dejligt med list opfriskning af stjernekrigerne...
Send en kommentar